Jordbærtærte med nøddemarengsbund

En flot og indbydende kage med en smagfuld og dekorativ chokoladecreme og en virkelig skøn nøddebund, der giver en fantastisk konsistens til den luftige og smagfulde creme. Her i flot samspil med friske bær, der giver en sødmefyldt smagsoplevelse. Uden bær kan den færdige kage holder sig frisk på køl i 1-2 dage. Og kagebunden alene kan opbevares på frost i op til 2 måneder, godt pakket ind under plast. Opskriften giver 11 kager.
  
Ingredienser
1.100 g Linsedej
2.220 g Marengsbund med hasselflager
1.350 g Flødecreme med chokoladetrøffel
1.100 g Friske Bær

Linsedej
514 g Hvedemel
339 g Rullemargarine
175 g Flormelis
62 g Pasteuriserede skrabeæg
10 g Orkidé Bagepulver
  
Alle ingredienser æltes sammen til en homogen masse og opbevares køligt til anvendelse.

Marengsbund med hasselflager
650 g Hasselflager gerne tykke
1.000 g Flormelis
80 g CREDI® Marengs
280 g Vand
10 g Vaniljesukker
200 g Mørke chokolade drops

Alle ingredienser til nøddemarengs på nær chokoladen røres sammen med spartel ved høj hastighed i 6 min. Chokolade drops vendes i til sidst.
  
Flødecreme med chokoladetrøffel
200 g Bage Cremin® Luksus
500 g Vand
500 g Letpisket flødeskum
150 g Odense Chokoladetrøffel

Odense Chokoladetrøffel lunes let, og vendes sammen med den letpiskede flødeskum til flødecremen. Vand og cremepulver piskes sammen i 3 min, og vendes derefter sammen med den letpiskede flødeskum og Odense Chokoladetrøffel.

Fremgangsmåde
Linsedej rulles ned på ca. 2 mm og stikkes ud med rund udstikker Ø180 og tærteforme Ø158x24 mm fores med linsedejen. De fyldes med 200 g nøddemarengsmasse, og bages ved ca. 175°C i 25 min. Når tærtebundene er kølet af, sprøjtes flødecreme med chokoladetrøffel på tærterne med en stjernetyl. Tærterne pyntes med en blanding af jordbær, hindbær, blåbær og ribs.
  
Har du lyst til at læse mere om vores cremer kan du klikke her.

Vi bringer vores ekspertise til din virksomhed 

 

Vores styrke ligger ikke kun i vores produkter, men i særdeleshed i vores medarbejdere. Hjertet af Credin består af vores yderst kompetente og erfarne medarbejdere – mange med lang anciennitet. Vores brede viden og knowhow om bageribranchen har en mærkbar indvirkning på hvert samarbejde og løsning, vi leverer.

 

 

Læs mere

Lad os skabe løsninger sammen

 

Vores passion er at levere skræddersyede og unikke løsninger, netop tilpasset dine behov. Med Credin som partner får du:

 

•  Over 90 års erfaring og knowhow
•  Tæt og direkte samarbejde med specialistteam
•  Hurtig og agil udviklingsproces
•  Innovative og unikke løsninger
•  AA-rating I BRCGS (uanmeldt auditering)
•  En del af Orkla Food Ingredients (OFI)

 

 

Læs mere

 

Kontakt os