Grønne monstre

De små grønne monstre er perfekte til at skabe blikfang og skønne til halloween. Flødebollerne er lavet på en sprød komtessebund, der giver ekstra smag og sprødhed til det lækre og luftige skum. Flødebollerne kan holde sig friske på køl i 14 dage.

 

Ingredienser:

2.122 g Lys komtessevaffel

2.710 g Flødebolleskum af Credin marengspulver

1.150 g Hvid vekao overtræk

50 g Mørk vekao overtræk 20%

1 g Power flower blå farve

3 g Power flower gul farve

 

Lys komtessevaffel:

750 g Hakkede hasselnødder 

1.000 g Flormelis 

80 g Marengs

12 g Stødt kanel

280 g Vand

 

Fremgangsmåde:  

Alle ingredienser til vaffeldejen røres sammen på én gang med spartel ved høj hastighed i ca. 6 min. Herefter sprøjtes massen ud som bunde på Ø6cm og hviler i ca. 20 min. inden de bages ved 175°C i ca. 10-12 min. Når bundene er kolde, overtrækkes de med et tyndt lag mørkt overtræk. Pisk flødebolleskummet (se opskriften her). Kom skummet i en sprøjtepose med en glat tyl og sprøjt ca. 25g skum på hver bund. Lad flødebollerne tørre en time inden de overtrækkes med hvid vekao, der er farvet grøn ved hjælp af Power flower farverne. Dette gøres ved enten at dyppe flødebollerne ned i overtrækken eller ved at placere dem på en rist og bruge en sprøjtepose. Pyntes med øjne lavet af hvid og mørk vekao.

 

Se hvordan flødebolleskummet piskes, så det bliver stabilt hver gang.

 

 

 

monstre flødeboller

Vi bringer vores ekspertise til din virksomhed 

 

Vores styrke ligger ikke kun i vores produkter, men i særdeleshed i vores medarbejdere. Hjertet af Credin består af vores yderst kompetente og erfarne medarbejdere – mange med lang anciennitet. Vores brede viden og knowhow om bageribranchen har en mærkbar indvirkning på hvert samarbejde og løsning, vi leverer.

 

 

Sådan samarbejder vi med dig 

Lad os skabe løsninger sammen

 

Vores passion er at levere skræddersyede og unikke løsninger, netop tilpasset dine behov. Med Credin som partner får du:

 

•  Over 90 års erfaring og knowhow
•  Tæt og direkte samarbejde med specialistteam
•  Hurtig og agil udviklingsproces
•  Innovative og unikke løsninger
•  AA-rating I BRCGS (uanmeldt auditering)
•  En del af Orkla Food Ingredients (OFI)

 

 

Læs mere om os her

 

Kontakt os