Smagfulde og flotte cupcakes med mange muligheder for at skabe spændende variationer med flødebolleskum, pynt og fyld. Kagerne kan holde sig friske på køl i 5 dage.
Pistacie cupcake med jordbærfyld og jordbærflødebolletopping | 61 stk. á 82 g
Ingredienser:
3.650 g CREDI® Luksus Cake
70 g Pistacie pasta
450 g Jordbær/ribs frugtfyldning
778 g Flødebolleskum af marengs
20 g Jordbær pasta
2 g Rød farve
1 g Pistacienødder
60 g Rosa støv
30 g Frysetørret hindbær
Opskrift CREDI® Luksus Cake:
2.000 CREDI® Luksus Cake
650 g Pasteuriserede skrabeæg
600 g Planteolie
400 g Vand
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser til luksus cake røres sammen i 1. gear i 5.min - og pistaciepastaen tilsættes. Dejen vejes af på 60 g. pr. stk. i en silikonemuffinform – spray lidt CREFINO® i hullerne. Kagerne bages ved 160°C i ca. 22 min. Lad kagerne stå et par minutter inden måtterne vendes på hovedet. Tryk forsigtigt kagerne ud når de er kølet af. Sprøjt ca. 5 g jordbær/ribs fyldning ned i midten af hver kage.
Pisk flødebolleskummet (se opskrift her) og tilsæt jordbærpasta samt farve, når skummet begynder at tykne. Sprøjt en roset på 10-15 g ovenpå kagen. Pynt med lidt frysetørrede hindbær vendt i rosa støv og hakkede pistacienødder.
____________________________________
Brownie cupcake med karamelfyld og flødebolletopping | 55 stk. á 84 g
Ingredienser:
3.300 g Browniebund
850 g Flødebolleskum af marengs
385 g Karamel
55 g Sukkerristede hasselnødder
55 g Karamel crunch perler
1 g Bronze støv
Opskrift Browniebund:
2.000 g CREDI® Luksus Brownie
500 g Pasteuriserede skrabeæg
500 g Planteolie
300 g Vand
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser til browniedejen røres sammen i 1. gear i 5 min. og vejes af på 60 g pr. stk. i en silikonemuffinform – spray lidt CREFINO® i hullerne. Kagerne bages ved 160°C i ca. 22 min. Lad kagerne stå et par minutter inden måtterne vendes på hovedet. Tryk forsigtigt kagerne ud når de er kølet af. Sprøjt ca. 7 g karamel ned i midten af hver kage. Tilsæt lidt salt hvis en saltkaramel ønskes.
Pisk flødebolleskummet (se opskrift her) og sprøjt 10-15 g ovenpå kagen. Pynt med lidt sukkerristede hasselnødder og karamel crunch perler vendt i lidt Bronzestøv.
____________________________________
Cupcake med citronsmag og flødebolletopping | 60 stk. á 82 g
Ingredienser:
3.650 g CREDI® Luksus Cake
50 g Citronpasta
1 g Gul flydende farve
420 g Citronfyldning
778 g Flødebolleskum af marengs
Opskrift CREDI® Luksus Cake:
2.000 CREDI® Luksus Cake
650 g Pasteuriserede skrabeæg
600 g Planteolie
400 g Vand
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser til luksus cake røres sammen i 1. gear i 5.min - citronpasta og gul farve tilsættes. Dejen vejes af på 60 g pr. stk. i en silikonemuffinform – spray lidt CREFINO® i hullerne. Kagerne bages ved 160°C i ca. 22 min. Lad kagerne stå et par minutter inden måtterne vendes på hovedet. Kagerne trykkes forsigtigt ud når de er afkølet. Sprøjt ca. 5 g citronfyldning ned i midten af hver kage.
Pisk flødebolleskummet (se opskrift her) og sprøjt 10-15 g. formet som blomsterblade med glat tyl ovenpå kagen. Pyntes med lidt citronfyldning på toppen.
Se her hvordan flødebolleskummet piskes, så den bliver luftig og stabil:
Vi bringer vores ekspertise til din virksomhed
Vores styrke ligger ikke kun i vores produkter, men i særdeleshed i vores medarbejdere. Hjertet af Credin består af vores yderst kompetente og erfarne medarbejdere – mange med lang anciennitet. Vores brede viden og knowhow om bageribranchen har en mærkbar indvirkning på hvert samarbejde og løsning, vi leverer.
Lad os skabe løsninger sammen
Vores passion er at levere skræddersyede og unikke løsninger, netop tilpasset dine behov. Med Credin som partner får du:
• Over 90 års erfaring og knowhow
• Tæt og direkte samarbejde med specialistteam
• Hurtig og agil udviklingsproces
• Innovative og unikke løsninger
• AA-rating I BRCGS (uanmeldt auditering)
• En del af Orkla Food Ingredients (OFI)